Jeg har for nogen tid siden set Louise her lave mega fin upcycling af gamle skjorter til en fin kjole med flere lag.
Efter at have ledt højt og bredt efter fine, nye, kjoler, endte jeg med at plyndre P’s skab for skjorter og kaste mig ud i det.

Og her kommer så en lille guide til hvordan du kan gøre det samme.
Jeg har ikke taget billeder undervejs, Så jeg har tegnet nogle tegninger for at forklare mine steps undervejs. Jeg håber du kan bruge det!

Det skal du bruge til at sy en genbrugskjole:

  • 3 skjorter (eller en, og en masse stofrester)
  • Saks
  • Symaskine

Sådan gør du:

Klip den ene skjorte midt over, ca 10 cm under brystet, eller hvor du har erfaring for at den skærer pænest.

Dernæst klipper du firkanter ud af de resterende skjorter, samt det der er tilovers på den første skjorte.
Mine firkanter målte 23 cm høje og forskellige bredder.

Hvis du kun vil have to lag, så lav dem længere, eller hvis kjolen skal være kortere, lav dem kortere.

Du skal have MANGE firkanter.
Du lægger dem op i lag, og sørger for at hvert lag bliver en smule større. Skjorten til overdel er den smalleste, og så bliver det større ned efter.
Jo større forskel mellem de forskellige lag, jo mere rynker det.

Nu skal du sy det sammen:

Du syr de enkelte lag sammen, ret mod ret, i en lang bane. Til sidst samler du hvert enkelt lag, så laget bliver rundt.

Så skal lagene sættes sammen.
Hvis du har lag med stor forskel i diameter, er det vigtigt at du sørger for at rynkningen blir nogenlunde ens. Sæt lagene sammen med knappenåle fire steder med lige stort mellemrum, og dele siden op i mindre mellemrum.

Når du syr lagene sammen, så folder du stoffet lidt, så det kommer til at passe på vejen rundt.

Ærmerne:

Jeg har brugt herreskjorter og derfor var ærmerne meget for lange.
Hvis de passer, kan man jo fint beholde dem, men ellers må man finde på en løsning.

Jeg klippede dem af, ca 5 cm for kort (målt med strakte arme).
Så lavede jeg et lille rør, der var ca halvanden gang ærmets diameter og ca 10 cm bredt.

Jeg syede et stykke bukselastik sammen, så det passede med omkredsen på mit håndled, og foldede røret sammen om det. Til hvert ærme altså.

Så syede jeg de små foldede rør på ærmerne, ret mod ret.

Jeg håber det giver mening, god fornøjelse med det! Jeg skal i hvert fald have fundet flere skjorter jeg kan lege med!
En anden gang lavede jeg en nederdel ud af en kjole….
Tag mig gerne hvis du laver ucycling af skjorter og syr en kjole ud fra min guide – @saettekassen på Instagram.

kh Carina!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.