Mit sidste indlæg der skulle handle om hverdagen kom til at handle om Kalle, og øreproblemer og natamning. Og guderne skal vide, at det fylder meget i min – vores – hverdag, men jeg havde egentlig tænkt mig noget andet. Vi er ret meget status quo nemlig.

status quo

Nemlig at det skulle handle om hverdagen, at jonglere mellem arbejde og hjem, og bruge langt flere timer på den ene ting, end jeg egentlig har lyst til.

BTW, intet barn kom til skade under overstående billede. Faktisk kørte der ikke noget tog på strækningen, udover når veterantogene kørte juletog – og det var først ugen efter. Lidt træls, hvis man har opgivet ævred, at man både når at ligge sig til en lungebetændelse og måske også tisse igennem, før toget kommer….

(det er forresten her vi var).

Arbejde

Ret skal være ret og jeg vil være ærlig. Jeg kan godt lide mit arbejde. Det er udfordrende, det er hårdt. Det er alsidigt og jeg har travlt – det meste af tiden. Jeg har masser af planer, visioner, og ideer, og masser af ting jeg aldrig når, eller som jeg er bagud med, men jeg kan godt lide mit arbejde.

Vi har lige afsluttet tre uger med LÆSEUGER, et projekt som min kollega og jeg står for, og som startede som ide og nu er spredt ud i vores klynge.

Tænk hvor mange børn det er, der får læst bøger hver dag? Jeg gad godt få det endnu længere ud!

Tid, tid, tid.

Men, det der arbejde, det tager tid. 36 timer; plus transport. Det er fem timer oveni, en halv time hver vej, plus lidt ‘omstillingstid’. Det er op mod 9 timer jeg er væk fra ungerne på en almindelig onsdag, fx.

9 timer.

De er vågne 12-13 timer.

Så er der 3-4 timer dagligt, hvor vi, deres forældre, er sammen med dem, og NI (NI!!) timer, hvor nogle andre bliver betalt for at være sammen med dem. Præcis som jeg bliver betalt for at være sammen med nogle andres børn, for at de kan lave noget helt fjerde… Det er sguda åndssvagt.

Og så er vi tilbage ved, at jeg er glad for mit arbejde og at ungerne er glade i henholdvis børnehave og vuggestue, trives og virker tilfredse. Men hånden på hjertet, så ville jeg da hellere have dem hjemme. Ikke nødvendigvis hele tiden, men mere. Men, så er der ene hurdle der hedder økonomi…

Økonomi og et spørgsmål om prioriteringer

Jeg har hørt nogen sige ‘det handler om prioriteringer’ når man snakker om at gå ned i tid.

Jeg er egentlig ikke interesseret i at gå hjemme. Slet ikke. Og som det ser ud nu, kommer jeg heller ikke til at gå ned i tid. Men – og for – for os, vil en drastisk nedgang i tid være lig med gratisk nedgang i løn og det vil kræve, ja, at man prioriterede anderledes.

Meget anderledes. Boede et andet sted. Ikke havde bil. Ehh… begrænsede sin normale vaner indkøbsmæssigt. Og der er vi altså ikke rigtigt. Det ville også give os et helt andet liv. Og egentlig er vi jo ret tilfredse, som det ser ud, hvis ellers man lige ser bort for det med tiden..

Status quo

Så alt i alt, så fortsætter vi som vanligt, med 180 i timen, dagligdagen flyver afsted. Jeg kan godt lide hverdagen, jeg kan også godt lide weekender.

Og jeg har ikke helt affundet mig med, at der er så meget af hverdagen, kontra mængden af weekend. Jeg krydrer det med fridage her og der, mor-og-Villy-dage som vi nyder og glæder os til en forhåbentlig meget lang juleferie, hvor vi skal have vænnet Kalle fra amning. Yippee, eller noget…

Glædelig december, kh Carina.

One thought on “Om at livet lidt er status quo…”

  1. Kære Carina.

    Sender først et stort kram din vej.
    Jeg tror at der er mange forældre der går med samme tanker som du, hvordan får man arbejdslivet og familielivet til at gå op.
    Jeg er selv gået fra 34 timer, ned til 32 timer i midt oktober. Vi kan stadigvæk ikke helt mærke det, udover at jeg aldrig har en lukkevagt mere. Men så har vi også valgt at stoppe Vigga i dagplejen, og sætte hende i samme institution som Bertram. For at se om det giver os lidt mere tid med børnene i hverdagen.
    Jeg savnede virkelig eftermiddage med børnene og brugte cirka 1 time på at hente og aflevere 3 steder, og de havde virkelig lange dage. Så til sidst snakkede vi sammen her hjemme, og skade at nu måtte vi prøve noget andet. Nu må vi se hvordan det går.

    Har i tanker om huskøb stadigvæk?

    Kram fra Maria.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.