Den kvikke læser vil vide at det er over en  måned siden, der sidst er kommet et indlæg fra min hånd. Det er såmænd ikke fordi jeg ikke har haft noget på hjertet, men hverdagen har lidt ramt os. Eller, ramt mig. Og så er det altså ikke lige bloggen der er blevet prioriteret. Men, her kommer fra os. Og så blev vi også lige ramt af en mellemørebetændelse.

Lidt nyt fra en hverdag, der byder på  manglende søvn, meget arbejde, søde børn og ind i mellem lidt strik og lidt hygge.
Ej, det er løgn. Vi hygger os heldigvis rigtig meget herhjemme!

Det der søvn og det der natamning

Vi nåede faktisk til at vi til stadighed sov af helvedes til. Men, så besluttede vi, jeg, at nu skulle vi have skruet ned for det der natamning. Som minimum.

Efter vores ferie, https://www.saettekassen.dk/2019/08/24/halleluja-den-der-ferie/ , startede Kalle jo i vuggestue og i den forbindelse skulle han i hvert fald ikke stoppe med at blive ammet. Kalle har virkelig brugt det som tryghed oveni den her nye hverdag, og den nye verden. Men hold nu op det har trukket tænder ud!

Han har HÆNGT på mig. Som i H Æ N G T! Jeg kunne ikke gå i bad eller noget som helst selv, uden at han hylede som en stukken gris. Det har også været hårdt for Villy og P, selvfølgelig, og især Villy har udtrykt at det fyldte for meget. Mere om det senere.

Men, så gik jeg i gang med at han skulle ammes mindre.
Jeg greb det an en fredag, Villy var hos min mor på overnatning, og da Kalle første gang kaldte, gik jeg ned og trøstede, gav sutten og nussede, og han blev ikke ammet. I to en halv time. Han faldt i søvn, vågnede, skældte ud, sov, vågnede – i en pærevælling i to en halv time. Han var ikke ked af det, men gal. Og det syntes jeg er okay.

At rumme følelserne – og hjælpe med at rumme dem

Det er okay at være vred over at nogle vaner bliver ændret. De andre gange vi har forsøgt at fravænne ham, har han været dybt ulykkelig, og det skal han ikke være.

Men denne gang var han vred, og jeg hjalp ham med at være i det. Jeg trøstede ham, bekræftede ham i at det var dumt og træls, men støttede ham og var der sammen med ham.
Så kan man spørge sig selv, hvor meget han forstår, men det at jeg var der, talte roligt og var rolig, bilder jeg mig ind hjalp ham.

Jeg ammede ham senere, og natten igennem som jeg plejede, og allerede næste nat, sov han – hold fast – fra 18.20 til 00.15 UDEN at blive ammet. Jeg var nede og give ham sutten to gange, men ellers SOV han. Det har han aldrig gjort før…

Der kom en nat magen til, og jeg tænkte halleluja! Det her går nemt, næsten weekend skubber vi første amning til kl 02.

Men, så kom kom der en anden udfordring…

Ondt i ørerne

Så begyndte han at skrige. Hver evig eneste fucking nat, skreg han. Han hylede, han sagde av, han væltede rundt.

I starten tænkte vi at han skabte sig, var sur over at han ikke måtte ammes, men som dagene gik, kunne vi godt fornemme at noget var galt.
Så vi fik fat i ørelægen, og fik heldigvis en tid ret hurtigt.

Derinde konstaterede damen, at han havde helt flade kurver (= væske på begge ører), men at vi skulle lige se tiden an en måneds tid.
Men, med den historik (at P har haft massivt mellemørebetændelse og fået dræn og at Villy har fået lagt dræn), så var det nok ikke utænkeligt at Kalle også skulle have det.

Men en hel måned!?

Efter et par dage, hvor det ikke blev bedre, men nærmest blev værre. Nogle nætter vågnede han hvert 40. minut, hvor jeg jo så også var oppe. Han skulle bare ammes, ammes, ammes – og i løbet af natten nåede han til et tidspunkt, hvor han ikke en gang ville det mere, men det gjorde stadig ondt.

Så ringede P til ørelægen, fik en akuttid, og dernæst en tid til dræn et par dage efter.

Jeg kommer ikke til at kunne lide det der med narkose. Fuck det er frygteligt. Villy skreg fuldstændig sindssygt, da han fik lagt dræn og blev lagt i narkose. Kalle græd helt stille..

Det var verdens længste morgen, fordi han skulle faste – og han stod op kl 3.30. Jeg kan berette at Nørrebro en fredag nat kl. 3.30 er stille i silende regn. Der sker ikke en skid…

Nå, men de fik åbnet op og lagt nogle rør, og så viste det sig at barnet havde mellemørebetændelse. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/mellemoere/mellemoerebetaendelse-akut/ Så tror da fanden at han havde ondt…

Lille mand altså.

Hvad så nu?

Så havde vi en super glad lille dreng, resten af den dag.

De følgende nætter var rimelig skod, men det havde ørelægen forberedt os på, fordi hans mellemørebetændelse jo skulle være væk, før der kom bedring.
Så havde vi et par gode dage, og så var vi forholdsvis status quo.

Han sov stadig dårligt, hans ører flød med snask i rå mængder, især fra det ene øre. Vi dryppede og dryppede ører til den store guldmedalje.

Vi var til tjek, alt så fint ud, så vi kunne ikke skyde skylden på ørerne, når det kom til den dårlige søvn.

Og jeg er så træt. Jeg er træt. Jeg er træt af at amme. Jeg er træt af at han flår og hiver i mig. Jeg er træt af at jeg er mere mad end mor. Jeg er træt af at det går ud over Villy. Jeg er træt.

Så nu er jeg gået i gang, igen. I går var første aften, hvor jeg ikke bare ammede ham da han kaldte. Det holdt hårdt, men det gik.
Nu venter vi i spænding på næste nat.

Gab.

Nå, det kom så til at handle mere om ører og mellemørebetændelse og dræn end om hverdagen. Det må I høre om en anden dag…

Mange hilsner Carina

8 thoughts on “Lidt nyt fra hverdagen…”

  1. Åh nej. Godt han fik dræn.
    Begge børn herhjemme er ørebørn og jeg slås stadig med det som voksen. Det er så smertefuldt.
    Jeg håber det hele går meget bedre nu.

    1. Min mand har også virkelig døjet med det. Villy har “kun” haft væske, ingen problemer. Han fik lagt dræn, for at undgå at der fremad kom problemr, og fordi jeg var bange for indflydelse på sproget. Men Kalle har jo haft smadder ondt! Stakkels dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.