Og med “folk” mener jeg mig. Og med “små børn” mener jeg Villy og Kalle. Derfor er titlen “når folk med små børn skal ud af døren…” nok lidt misvisende og handler i virkeligheden når jeg skal ud af døren om morgenen, oftest, med mine to krapyler.
Ja, som oftest om morgenen, men ellers kan det overføres til alle gange hvor vi har en form for dealine. Det med at have travlt, krydrer det ligesom lige lidt.
Før jeg fik børn
Før jeg fik børn, foregik det nogenlunde på følgende måde når jeg skulle afsted (frit fortolket, for det er jo et par år siden…):
Hvor er mine nøgler? Godt, der. Og pungen, fuck.. Pungen, øh hvor havde jeg den sidst? I den lille taske? Nej, i rygsækken. Ja, der var den. Og rejsekortet er der? Pyha, det har også lige været væk.
Godt så. Sko på, jakke på, hvor fanden er mine vanter nu? Nåh, de er der, på med dem, og cykelhjelmen (altså, ikke hvis jeg skal med bussen, vel).
Nøglerne? De er i hånden og brillerne på næsen, så går vi.
Nu, at komme ud af døren med børn
Altså, det foregår lidt på samme måde. Bare tilsat endnu mere kaos.
Villy, KOM nu!
Hvor fanden er mine nøgler, hvorfor kommer han ikke når jeg kalder? Årh, kom nu altså, nå der var nøglerne. Og pungen. Hov, jeg skal huske pusletasken, den var der, og ned i tasken med den. Så skal jeg også have ekstra bukser med til Villy, øjeblik…
Villy, det er nu, kom nu og tag sko på! Kalle, vent nu lige lidt, slap lidt af, jeg går bare lige ned og henter bukser til Villy.
… hold nu kæft altså, jeg kampsveder. Nå, pusletaske, pung, ekstra bukser. Bilnøgler.
Nej, Villy, ikke vælte ham. NEJ! Sagde jeg. Tag dine sko på. Den anden fod. Den anden. Nej ikke den anden sko, den anden fod. Kom nu altså.
Nå, det var skoene, og så sko på Kalle, og jakken og hvor er mine solbriller? Nå, dem må jeg undvære.
Villy, du skal tage jakke på, nej Kalle, du skal IKKE tage dine sko af.
Jesus altså, vi har travlt nu. Nøgler, barn 1 og barn 2…
Nej, Villy, ikke åbne døren endnu, jeg er jo ikke klar. PAS PÅ HANS FINGRE!!!
Nå, Kalle, jakke, hue, pyha nu er der dug i overskægget, taske på, regner det nu? Nå ikke, nå og nøglerne og…
Så, må du godt åbne døren Villy, forsigtigt. Nej, vi skal ikke have cyklen med i dag, det er mormor der henter jer.
Pyha. Så, alle mand ude af døren. Fuck, ind igen, jeg glemte min taske.
Andre der har sådanne udgangsprocedurer?
Pheww…
Det er nok bare sådan det er…
Jeg har før skrevet om at have to børn, og føle man glemmer et ind i mellem, lige her faktisk.
Mange hilsner Carina
Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!
Hahaha jeg kan lige forestille mig scenariet ?❤️
😀 😀
Haha, hvor er det fint skrevet:-D Da mine var hhv 3 og 1 år, skulle din beskrivelse lige tilsættes en trappe fra 4.(!) sal.
Men lige så svære eftermiddage, da jeg kom hjem med en træt to-årig, som ville bæres op, den lille i lift og diverse indkøb og tasker.
Som min far altid sagde, når de havde passet børn for os: “Nu ved jeg, hvorfor vi får børn, mens vi er unge!” ??
Kh Lene
Åh ja! Heldigvis bor vi kun i stuen 😀
????
VIRKELIG GODT SKREVET!
Og hvor har du ret.
Tak!
Synes det værste er hvor langsom min datter er når de skal ud af døren om morgenen. Det er vildt hvor lang tid det kan tage at tage sko på ?
Alt tager lang tid når man faktisk skal noget!
Ha ha ja hvor er det rigtigt ? foregår ligesådan her – bare med 6 børn ?
Kh Ida
6? Hold da op – stor respekt!
Altså, ikke forstået på nogen negativ måde, bare at jeg synes det er sejt at man kan holde overblik med 6 unger 😀 Men det er nok også en vanesag, på mange fronter, bilder jeg mig ind 🙂
Hahaha 🙂 godt beskrevet
Og det er ret præcist sådan det føles 😛
😀