Jeg er ikke sådan særlig kur-agtig. Medmindre at ‘chokolade i store mængde’ tæller. Men, så har jeg opdaget det at lave smoothies (og siden fundet ud af at det kaldes en ‘sense greenie’, når den laves på den måde), og det vil jeg da lige dele med jer.
Selv tak, som man siger.
Sense
Sense er (åbenbart) en slags kur, en kostomlægning.
Det handler ikke om at veje sin mad eller tælle kalorier, men om at finde en ny livstil, hvor man baserer sin “vejning” på håndfulde af mad, der holder en mæt hele dagen. Du kan evt. læse mere her, hvis du har den trang.
Jeg tænker, HVIS jeg skulle kure den, så var det her et godt bud. I hvert fald noget af det – det virker ret simpelt, uden jeg har sat mit supermeget ind i det.
Sense greenie opskrift
Aka – superheltsmoothies!
Herhjemme går de her grønne sense greenies under navnet ‘superhelte smoothie’ og selvom Villy ikke aner en dyt om hvad en superhelt er, så er han ret vild med at drikke dem.
Kalle kan også godt lide dem, og når nu de – især Villy – ikke er så god til grønt i rå mængder, er det her en skøn måde at få lidt vitaminer på.
Alt for damerne skriver således om hvad et måltid/en spisekasse skal indeholde:
Det skal håndfuldene indeholde
- 1-2 håndfulde grøntsager (*HF1-2).
- 1 håndfuld protein, dvs. kød, fisk, æg, bælgfrugter og mager ost (HF3).
- 1 håndfuld stivelse/frugt, dvs. brød, pasta, kartofler, havregryn, mysli og frugt/bær (HF4). Kan erstattes af op til en halv håndfuld protein.
- 1-3 spiseskefulde fedt, dvs. olie, smør, pesto, avocado, nødder, fed ost og mørk chokolade.
- Desuden kan du spise 3 dl mælkeprodukt med en fedtprocent på 3,5 eller derunder fordelt over hele dagen og 2 spiseskefulde magert mælkeprodukt (mælkedressing) pr. måltid. Fedtprocenten skal her være 9 eller derunder. Mælkeprodukt og mælkedressing er valgfrit.
Sense greenie med ananas
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at alt efter alderen på dit barn, er det forskelligt hvor meget nitritholdigt (fx spinat) mad han eller hun må få. Du kan læse mere her.
Til denne sense greenie skal du bruge
- 1 håndfuld frossen spinat
- 1 håndfuld frossen grønkål
- 1 håndfuld ananas
- 1 banan
- 6 store mynteblade (smag evt til med flere)
- 2 dl vand
Ud af dette får du et stort glas.
Når der ikke som sådan er proteiner i, kan den ikke rigtigt gøre det ud for et måltid. Man kan supplere med noget æg eller ost fx, hvis man vil undgå brød.
Min blender kan ikke blende helt dybfrosne ting, men ellers smider du bare hele moletjavsen i en blender og blender det godt og længe, til det har en god, lækker og cremet konsistens.
Smag til ved eventuelt at putte mere mynte i Server det i et glas, fx med frisk mynte på toppen. Mums!
Kan du drikke dine grøntsager på denne måde? Og kan dine børn?
Mange hilsner Carina
Husk jeg bliver altid glad for kommentarer herinde, og svarer altid!
Du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!