I dag har jeg været ked af det.

I dag har været svær, synes jeg.

fødselsdepression

I dag har også været god, men den har været lang.

På den dårlige måde.

Det skal man også huske at italesætte ind i mellem.

Hvordan ooooorker du?

Hvorfor sidder du ikke bare i sofaen?

Jeg bliver ind i mellem spurgt hvordan jeg dog orker det jeg gør, hvorfor jeg ikke bare sidder tomt i sofaen og stirrer ud i Beverly Hills, mens jeg har drop med kaffe og croissanter lagt ind.

Svaret er enkelt

Fordi jeg er nødt til det.

Den ene side af sagen er, at jeg ikke ville få lov at sidde stille.
Kalle kræver underholdning.

Jeg ville også gå død i alt det kaffe egentlig.

Den anden side handler egentlig om noget mere alvorligt.
Nemlig frygten for en fødselsreaktion.

En fødselsreaktion

Det handler nemlig om de følger der kan være efter en fødsel.

En fødselsdepression.

En fødselsreaktion.

Med Villy kan jeg huske at man blev screenet af sundhedsplejersken, og der var jeg da slet ikke i overvejelser omkring at have en reaktion.
Bevares, jeg var træt, det var en omvæltning.

Men jeg mindes ikke at føle det så stærkt som denne gang.
Jeg er ret sikker på at jeg ikke har en fødselsdepression.

Men jeg er også helt sikker på, at det at strikke, hækle, have bloggen, komme ud af huset, er grunden til at jeg har klaret den.
Det har været min måde at overleve på, i det her manglende søvn-kaos. Jeg har været nødt til at lave ting der var for min skyld.

Fordi jeg syntes det var rart.

 

Og langt de fleste dage er gode, trods alt.

Der er flest gode stunder. I dag har jeg godt nok været i dårligt humør.

I dag…

Det er egentlig mærkeligt.

Natten var faktisk ok (det vil sige, Kalle har vist kun vækket mig en tre-fire gange, tror jeg. Jeg tæller ikke helt mere), og vi stod ikke aaaaalt for tidligt op. Vi fik også noget morgenmad, og Kalle sad i sin stol, mens jeg vaskede op og Villy legede.

Men så, efter 7.30 eller sådan noget.

Så eskalerede det hele bare i en virkelig træls retning.
Vi havde et lorteuheld. Som bare ikke ville stoppe.
Og Kalle skreg som en sindssyg mens jeg ordnede det, og han forsøgte ihærdigt at blive en særdeles klam deltager i projektet.

Så havde vi en Kalle-finger der næsten blev klemt i vores mega tunge hoveddør, nogle børn der ikke hørte efter.

Og til sidst var jeg bare ved at tude af frustration.
Hvilket jeg gjorde, lidt, da jeg skrev og fortalte P om vores morgen – Kalle var lige faldet i søvn.

Jeg puttede mig ind til ham. Og så Ja så vågnede han bare alt for tidligt. Og jeg var egentlig ikke træt inden luren – men det skal jeg da lige love for at jeg var efter!

Og så…

Og så, sad jeg i min døs og stenede facebook, hvor nogen havde været så elskværdige at dele en video, som så blev for meget af det hele.

Det var et klip fra Aftenshowet med Mimi Jacobsen og Rasmus P som vi jo ellers synes at have hørt nok til.

Og det var simpelthen så ækelt.

Så jeg begyndte at tude.

Først grinede Kalle af det. Så syntes han ikke det var så sjovt…
Så krammede vi lidt, og samlede os sammen.

Der skulle ske noget. Eller, sagt på en anden måde, jeg tog mig sammen, samlede os op og ud af døren.

Vi skulle på besøg på mit arbejde, og selvom jeg ikke rigtigt orkede, orkede jeg heller ikke at være alene hjemme med Kalle indtil kl 15.

Succes!

Og det var SÅ godt at vi kom afsted!!

Kalle hylede som frygtet, ikke hele vejen derud.

Der var søde kollegaer og søde børn, og Kalle storhyggede sig!
Vi fik bålmad, regnen kom først bagefter. Der var fødselsdagsslik, og Kalle faldt i søvn i bilen på vejen hjem. Det var dejligt!
Og pizzamanden leverede aftensmaden, det var næææmt!

fødselsdepression

For 3 år siden, som ny mor, skrev jeg et indlæg der handlede om at blive mor

Man tager sig selv i at tænke ‘gad vide om andre også tænker sådan?’, ‘er jeg glad nok for ham?’ og ‘herre jemini hvor er han irriterende!’.

Og christ, jeg synes også Kalle har været irriterende i dag. Heldigvis har han også fået masser af kærlighed, så han har ikke lagt mærke til det!
Og se, min baby kan kravle på trapper!

fødselsdepression

God weekend!

Mange hilsner Carina.

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!

2 thoughts on “I dag har jeg været ked af det”

  1. Kære Carina.

    Jeg kender godt noget til det med at selv at skulle ud. For at kunne rumme alt det med de små. Det er så rart når man føler at man får noget ud af dagen. Og at man også gør noget for sin egen skyld.

    Det er vigtigt at være opmærksom på sig selv. Barselslivet kan altså være ret hårdt.

    Kram fra Maria.

    1. Ja, man har virkelig brug for at få noget ud af dagen, som ikke kun er at varetage baby-behov!
      Kram til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.