Jeg syntes jeg havde brug for en lille strikket halsedisse til Kalle, fordi djævlehuen med den mega store kvast jo ikke dækker i halsen. Og meget kan en elefanthue, sådan en helt klassisk, men altså djævlehuen med kvast er bare så mega nuttet!

strikket halsedisse

Derfor kommer her en opskrift på en strikket halsedisse.

Kalles halsedisse

Kalles halsedisse er strikket med ret og vrang masker og ret enkelt bygget op. Den kan skalleres større og mindre ved behov – jeg har angivet fire størrelser, men du kan sagtens selv gøre den større eller mindre.
Husk bare at slå færre eller flere masker op, så det kan deles med fire (2 ret, 2 vrang), så øg altid med mindst fire masker.

Det skal du bruge

Pind 3,0

Strikkefasthed: 30 masker/10 cm

Forslag til garn: Drops Puna (110 m/50 gram)

Størrelse og garnforbrug:

Størrelse 6 måneder (1-1,5 år) 2-3 år (4-5 år)

  • 6 måneder / 45 cm – under 50 gram
  • 1-1,5 år / 49 cm – under 50 gram
  • 2-3 år / 51 cm – ca 50 gram
  • 4-5 år / 53 cm – ca 75 gram

Sådan gør du:

Slå 60 (64) 68 (72) masker op.

Strik rib (2 ret, 2 vrang) rundt i ca 6 (8) 8 (10) cm (den skal foldes). Her kan du, hvis du gerne vil have ribben halvt så tyk i halsen, strikke den halvt så højt.

Nu begynder du på udtagningerne:

Der tages ud efter følgende princip:

Du skal tage ud i midten af ret maskerne på hver anden omgang – eller hver tredje, hvis du ønsker en mindre voluminøs krave.

Du kan fx tage ud på denne måde.

Sørg for at tage ud i et V – start fra midten af, altså midt mellem de to retmasker.
Næste gang du skal tage ud, tager du ud til højre for midten, næste gang til venstre og fortsætter på denne måde, så udtagningerne fordeler sig pænt.

Fortsæt udtagningerne 3 (5) 7,5 (8) cm.

Luk af efter maskerne (luk af i ret over ret og vrang over vrang), jeg har benyttet denne metode og syntes det blev pænere end den klassiske jeg normalt bruger, men brug den du synes virker bedst.

strikket halsedisse strikket halsedisse

Du må selvfølgelig gerne bruge opskriften til halsedisser du sælger, men tag gerne mig og #kalleshalsedisse, hvis du viser den frem på fx Instagram.
Du kan se flere af mine små opskrifter her.

Jeg har også haft strikket den i andre kvaliteter, der bliver den også fin.

strikket halsedisse

Strikkehilsner fra Carina

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!

 

2 thoughts on “Opskrift på strikket halsedisse”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.