Villy fik jo en sangbog for børn, hjemmelavet, i julegave sidste år.

Sangene var udvalgt efter hvad vi sang herhjemme, og hvad de sang i vuggestuen, og jeg tegnede tegninger til, så han selv kan se hvilken sang han vil synge.

sangbog til børn

Teksterne fandt jeg rundt omkring på nettet, og i indlægget jeg skrev om sangbogen, linkede jeg til youtube, de steder hvor sange var at finde der.

Siderne til sangbogen lagde jeg ind, så du selv kan printe ? nemmere bliver det vidst ikke.

Og her kommer så anden del!

Siden jul er Villy vokset og det er hans repertoire også, så selvfølgelig trængte sangbogen efterhånden til en opfyldning. Jeg har forsøgt at dele dem op i fagtesange, og ?almindelige? sange. Og jeg lægger links til youtube under sangenes navne.

Sangene er lagt ind som PDF-fil i slutningen af indlægget.

Fagtesange

10 indianerbørn er en fin fagtesang, som Villy er ret glad for.
Verset hvor indianer-børnene sover, synges helt stille, mens der skrues op for tempoet når man når til at de er vågne igen. Når de er vågne igen, klapper vi i takt.

Uge-sangen er en der er dukket op på mit arbejde, hvor en gammel kollega havde skrevet den. Man tæller på fingrene i mens, og den synges på melodien til “Oh my darling”. Du skal starte på melodien ca 25 sekunder inde.

sangbog for børn

Almindelige sange

Andreas sang og Kajs sang er nogen vi har hørt, og som Villy synes er så sjove at synge. Han synger kun omkvædene, men han laver stemmer til dem. Det er simpelthen så sødt! Deres navnesang ligeså. Den kan jeg kun finde i en lidt mærkelig mærkelig, men der kan man da fornemme melodien.
Villy vil altid gerne have at man synger om ham, og så om far og mor. De to sidste navne er dog lidt sjove at putte ind i teksten?

Tingelingelater er som sådan en helt almindelig sang. I vuggestuen bruger de den inden de skal spise frokost, hvor man under første vers synger den langsomt og klapper forsigtigt i bordet. Andet vers synges lidt hurtigere, mens der trommes derud af og så slutter man af med at puste på hænderne.

En af de første gange jeg hørte Villy synge den, var en morgen efter en knap så god nat, og lidt for tidlig morgen. Det var som om han godt vidste at han var bagud på points fra morgenstunden.. Og så stod han ud af sengen, mens jeg lå og forsøgte at ignorere at det var morgen, og så gik barnet rundt med sut i munden og sang Tingelingelater. SÅ nuttet!

Krokodille-sangen og Flyvemaskine-sangen er også uden fagter. Her er dog et link til flyvemaskine-sangen med fagter ? vi synger den bare herhjemme. Især i forbindelse med at vi fløj til Norge i midten af maj (det kan du læse om her, hvis du har lyst).

Mariehønen Evigglad er altid sød at synge, og tilsyneladende skal det RÅBES, når man når til og sneglen råbte højt KOM IND?!….

Postmand Per og Thomas tog er to af de få film vi ser herhjemme, det er ikke ret meget andet Villy gider kigge på. Og derfor har sangene vundet indpas.

Æblemand er en af de nyeste favoritter. Han elsker når man synger om bananer. Ligeså med den lille cowboy.

Print selv – Sange til bloggen – siderne svarer ca. til A5-størrelse, og der er to på hver side.

sangbog for børn

Vi synges ved!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.