De fleste af os der omgås børn, enten har nogen selv eller arbejder med dem, kender til det. Nissedrillerier. De drillerier, som det forestiller sig, at Nissen har lavet, i løbet af natten. Og som man, hvis man har været så (u)heldig at få børnehavens nisse med, skal skrive om i nissens bog.
De ?almindelige? nissedrillerier
Når man så har denne nisse, børnehaven eller ens egen husnisse, ja så skal man finde på. Finde på hvorfor den kommer med gaverne, hvordan og hvor ofte. Kommer den forbi hver nat? Har den en dør? Det er jo blevet så moderne!
Og skal den også være en drillenisse? En der trylle mælken blå (hej frugtfarve) og vikler toiletpapir om alle stolene, som samtidig står oppe på bordet? Hvordan kan den overhovedet den, en nisse er jo lille…
Nå, men ja, der er tons vis af nisse streger, som selv den mest udmattede mor eller far som regel kan orke at kaste sig ud i. Du kan binde alle barnet sko sammen. Lægge alle barnets bamser et sjovt sted. Eller lavet små nissefodspor. Du skal bare vride hjernen lidt.
Og så forsøge at beskrive det på en virkelig sjov måde i nissens bog, såfremt at det er børnehavens nisse.
Men! Du kan også gøre det ultimative, trække den så langt den overhovedet kan. Give den alt hvad den kan. Og gøre som vores overboer!
De sejeste nissedrillerier!
Sidste år fik deres dreng Nissen med hjem fra børnehave. Og de gik op i det med liv og sjæl. De havde den en hel weekend, plus lidt (jeg husker ikke hvorfor), enhver anden forælders mareridt. Men ikke her!
Deres dreng er meget glad for superhelte, og nissen (hvis navn jeg har glemt) blev selvfølgelig gode venner med de her helte.
Der blev bagt kager. Der blev set film. Bygget forhindringsbaner.
Der var faktisk ikke den ting, nissen ikke fik oplevet. Skyggespil.
Og brætspil.
Og jeg ved ikke om det er fordi de er henholdsvis skuespiller og grafisk uddannet deroppe på 1., at kreativiteten er vild, men holy moly altså! De endte med at blive en hver forælders mareridt, hvis man kom og skulle have nissen med hjem dagen efter.
Den grød nissen spiste, når de spiste, forsvandt sågar på magisk vis under spisningen – helt uden at barnet så det ske.
Man kan være engageret og så kan man være ENGAGERET! Min dybeste respekt!
Du kan finde flere, lidt simplere, nissedrillerier her hos Elisabet, og læse her hvordan deres strippernisse blev inspireret af vores overboer.