Suppe til børn. Ja herhjemme er vi glade for at være gået ind i den kolde sæson, for regn og rusk er nemlig efterårsvejr, og efterårsvejr byder på efterårsmad. Simregryder, stege… og ja. Nej, det er ikke mig, der står for disse herligheder herhjemme, det er min kære mand. Men suppe, det kan jeg finde ud af – selvom det nu også oftest er ham der laver det.

Suppen herover er en linsesuppe med creme fraiche på toppen. Så lækkert, blødt og tykt og Villy er vild med det! Herunder vil jeg beskrive hvordan det laves. Det er ikke med specifikke mængder, det må du finde andet steds hvis du har behov for det, men ellers kan jeg opfordre til at freestyle lidt.

Linsesuppe

  • Svits lidt løg i noget olie sammen med noget karry.
  • Dernæst putter du de grøntsager i, som du godt kunne tænke dig, og roder lidt rundt i det. Jeg kan anbefale peberfrugt og gulerødder og porrer.
  • Så smider du linser i, og vand – mere vand end hvis du bare skulle koge linserne.
  • Så lader du det simre. Mener der står omkring 25 minutter på linse-posen.
  • Til sidst blender du skidtet. Enten bare lidt groft, så suppen har lidt struktur, eller også helt fint og blødt.

Hvis du synes der virker til at være meget vand ved grøntsagerne, så tag lidt fra og gem inden du blender. Det er trist med en for tynd suppe, ok med en lidt for tyk – og du kan jo altid tilsætte det igen.

Kartoffel-porresuppe

Jeg lavede en gang suppe af til bare mig, af to bagekartofler og en porrer, og der var endda til en portion til fryseren, så det er i det leje vi ligger. Det var den gang jeg forsøgte mig med en madblog. Tøhø.

  • Kog en passende mængde porrer og kartofler.
  • Tag eventuelt lidt vand fra, hvis suppen føles meget vandet. Du kan altid tilsætte det igen.
  • Blend.
  • Top med ristet bacon og creme fraiche, hvis du har de tendenser. Jeg har.

Som sagt, Villy elsker det! Og han er meget fokuseret på at man skal puste på det: “au barmt“. Ja min skat, det er varmt.

Her kan du finde flere ideer til børnevenlig mad, samt forslag til madplaner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.