Pleje af kejsersnitar er noget meget intimt og personligt. Det er der dit barn er kommet ud fra den trygge hule, det har været i, i 9 måneder. Det andet sted børn kommer ud fra, er uden diskussion et af de mest intime steder på en kvinde- (eller mor-)krop. Og sådan synes jeg faktisk også at et kejsersnitar er. Og det skal passes på!

Dette indlæg vil indholde billeder af mit ar, og nogle videoer der viser hvordan man kan massere det. Så er du forberedt!

Mit ar blev lavet af en rigtig dygtig læge. Desværre har han fået trukket det lidt for meget sammen, så en del af arret er lidt overlappet. Det gør at jeg har en tyk kant, og den forsvinder desværre nok aldrig. Resten af arret er i gang med at blive ret fint, men den der kant forsvinder aldrig. Måske kan man få det lavet en gang? Jeg er lidt ked af at det er endt sådan.

Tanker om at få kejsersnit

Jeg har tidligere skrevet min fødselsberetning her og om vendingsforsøget før fødslen her. Helt fra starten af, var jeg jo ikke så meget imod tanken om at måske skulle have et kejsersnit. Helt fra jeg blev gravid, tænkte jeg på det, som en mulig løsning, for jeg var simpelthen så skide angst for at briste fra den ene ende til den anden. Jeg fik mig dog arbejdet så langt hen imod tanken om at føde, at jeg nåede til, at det kunne jeg selvfølgelig sagtens. No problem! Min krop var smadder god til at være gravid, så den var nok også god til at føde. Tænkte jeg.

Men Villy tænkte noget andet, og vendte altså med numsen ned af. Og det turde jeg altså ikke at begive mig ud i. Jeg ved der findes vellykkede sæde-fødsler, blandt andet en fra min mødregruppe. På 2 timer vist nok. Uden noget. Men nej, det skulle jeg ikke vove mig ud i. Vendingsforsøget lykkedes ikke, og så hed det planlagt kejsersnit 14/4.
Det var så syret at kende datoen for hans ankomst, og heldigvis, kan man sige, valgte han jo at komme lidt før, så det planlagte blev til akut, uden at være akut, egentlig.

Selve kejsersnittet

Kejsersnittet var en rigtig fin oplevelse. Vi blev informeret, holdt rolige og alt gik så fint og alle var så søde. Jeg lå med min lille skrige-ballon på brystet, lige så snart han var ude, og efter det, fik P ham, mens jeg blev lappet sammen igen, og lægen lovede mig faktisk at han havde syet mig pænt sammen. Det burde jeg måske skrive til ham, at det har han ikke…

Nå, men jeg blev syet med indvendige sting og der stak en snor ud af min mave i hver ende. Det var det, selve såret var bare sårkant mod sårkant, og så strips henover, som skulle falde af efterhånden.

Et par dage efter blev den ene side, omkring den der snor der stak ud, rød, og var det i et par dage, men derudover har der ingen problemer været. Og så skulle jeg ellers til at forholde mig til et emne jeg ikke kendte, nemlig pleje af kejsersnitar.

Pleje af kejsersnitar, de første måneder

Lige så snart stripsene var faldet af, gik jeg i gang med at smøre det med E-vitatmin salve fra apoteket, som skulle være noget af det rigtig gode, samt at massere det blidt i små cirkelbevægelser hver gang jeg var i bad. Det blev også vasket lidt, men ikke mere end jeg ellers vasker selve kropen.
Jeg troede faktisk at jeg var rigtig godt i gang med det, med at bearbejde det, både det udvendige og det indvendige ar, men ak, det nåede alligevel at gro lidt fast i de forskellige lag.

Pleje af kejsersnitar, der er et halvt år gammelt

Jeg fandt ud af, da Villy var omkring et halvt år, at det var groet lidt sammen i lagene. Det fandt min dygtige fysioterapeut ud af.
Jeg har gået til fys siden jeg var højgravid og havde ondt i lænden, og jeg er altid et lidt bedre og mere fjedrende menneske, når jeg går derfra. Det er den samme jeg har gået hos hele tiden, og jeg er så glad for det!

Nå, men hun tog fat i mit ar og har efterhånden fået bearbejdet det godt og grundigt. Det hænger ikke sammen i lagene mere, men det tykke sted på midten, er der desværre stadig.

Jeg har fået lov at filme massagen og dele med jer, så jer der har et ar magen til mit, måske kan give det lidt ekstra kærlighed. Jeg tror egentlig ikke der er nogen restriktioner på hvor tidligt man kan starte, eller hvor sent for den sags skyld, det vigtigste er, at man prøver sig frem og mærker efter. Det må godt kunne mærkes, men må ikke gøre rigtigt ondt.
Jeg synes det niver lidt når hun hiver i det, og jeg kan også mærke det efterfølgende, men det er på en god måde, at jeg er lidt øm.

Jeg skal være ærlig, jeg har ikke undersøgt nettet tyndt for vejledninger i kejsersnitar-pleje, men har lidt bare følt mig frem. Jeg ved dog at du kan læse mere her, og her kan du købe dig til konkrete træningsforløb.

Jeg håber at I derude, med et ar som mit, kan få glæde af det! Jeg synes i hvert fald at jeg har fået bedre føling med mit ar, huden omkring er ikke følelsesløs. Tværtimod er den faktisk lidt følsom.

Tanker bagefter

Jeg er som sådan glad for mit kejsersnit. Det var den perfekte måde for mig, for Villy og for os, at Villy skulle komme til verdenen. Jeg ville ikke gøre det om, heller ikke når jeg ser tilbage og tænker at min krop måske godt kunne have fået ham ud alligevel, den vaginale vej.

Men, der er nogle ting jeg godt ville have gjort om. Fx så klippede lægen (eller jordemoderen, sygeplejersken, eller hvem det nu var) navlesnoren. Det var noget der før fødslen var rigtig vigtigt for mig, at enten P eller jeg gjorde, men sådan blev det desværre ikke, og det var faktisk først noget jeg tænkte over, længe efter. Vi havde valgt at jeg skulle have ham op på brystet med det samme, og havde samtidig valgt at vi ikke havde behov for at se ham komme ud af maven – de to ting kombineret, kan jeg i bagklogskabens lys godt se, ikke hænger sammen med en navlesnor. Så selvfølgelig var han koblet fra, da han landede hos mig, få sekunder gammel.
Så en anden gang, vil jeg faktisk gerne se babyen kommer ud, hvis jeg en dag skal opleve en fødsel igen (om det så er den ene eller den anden vej). Og jeg vil selv klippe snoren, hvis ikke P vil, det er helt sikkert, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.

Arret som det ser ud nu:

Jeg synes ikke at min fødsel er mindre en rigtig fødsel, end alle mulige andre fødsler. Min fødsel, fødslen af vores barn, er den helt rigtige fødsel for os. Det var ikke det nemme valg, det var det nødvendige valg. For os.

One thought on “Pleje af kejsersnitar”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.