… er åbenbart en helt stor hobby, man kan få sig, når man sådan er med rogn. Og hold da op man kan samle sammen!

Jeg har googlet mig frem til hvad man kunne få fingre i, og så vidt jeg kunne se, så var det ret mange fine ting man kunne få fat i. Og ganske rigtigt!


Jeg har talt sammen hvad der er (og jeg mangler endda endnu den fra Lidl):

79 new born bleer

249 vådservietter

35 bleposer

100 skumklude

1 body

64 sikkerhedsvatpinde

Diverse beholdere med shampoo, badesæbe, babyolie mv

3 sutter

2 bamser

1 bog

Og det hele er selvfølgelig neutralt i en eller anden forstand.

Jeg synes der har været rimelig stor forskel på det, hvor meget der har været at komme efter. Føtex, Rema1000 og Faktas har været de bedste.

Herunder kommer link til de forskellige steder:

Føtex – tilmeld dig nyhedsbrevet og skriv din termin. Du skal printe en bekræftelse og have med ned i en valgfri butik.

Fakta – tilmeld dig nyhedsbrevet, og så skal du bare medbringe ‘kvitteringen’ på din smartphone.

Rema1000 – her tilmelder du dig også, og så skal du (så vidt jeg husker) også medbringe kvitterings-mailen på din telefon.

BabySAM – også en tilmelding, og så medbringer du mailen på din telefon. Du får mest bare prøver her, og så kan du også bestille en gratis blespand (som så vidt jeg har hørt, ofte er i restordre, det var den også da jeg skulle hente den).

Lidl – Lidl er den eneste jeg har haft lidt problemer med at få fingre i, og har heller ikke modtaget den endnu.

EDIT: Har hentet den, og der var en pakke bleer, en pakke vådservietter og en økologisk body. Det kan så lægges til samlingen ovenfor 🙂

Libero – her kan du melde dig ind i Libero-klubben og få diverse app’s, adgang til forældre-forum og så en prøvepakke på deres nye Touch-bleer. Man får 8 bleer som kan hentes i flere forskellige butikker (Kvickly blandt andet), du skal medbringe en kvittering på din smartphone og konvertere den til en stregkode når du står i butikken.

Matas – du melder dig ind i Club Matas og noterer din terminsdato (eller noterer det i din profil, hvis du allerede er medlem). Her er mest prøver og så nogle magasiner.
OBS! Man skal være opmærksom på at man får tilmeldt sig et hav af nyhedsmails, som man så kan få afmeldt igen bagefter.

One thought on “Gratis babypakker 2016…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.